Hvordan vi sætter alle 4 læringsstile i spil i vores OPA træning?

Kender du som træner følelsen af, at du i afmagt og frustration har allermest lyst til, at råbe en spiller ind i hovedet, “Så fadt det da!!”. Eller bare synes, at du har forklaret tingene rigtig mange gange, og så svært er det jo heller ikke at forstå. Men spilleren forstår stadig ikke det, at du gerne vil have ham til at forstå. Den følelse kender vi i OPA i hvert fald til.

Derfor har i OPA-træningsmetodik implementeret de 4 kendte læringsstile i vores træning.

Hvordan gør vi så det i praksis?

1: Brug video:

Vi kan tage udgangspunkt i vores træning i går, hvor vi indledningsvis bruger videoklip af de offensive omstillinger, vi gerne vil træne til gavn for de spillere, som lærer bedst i helheder og som lære bedst ved at bruge synssansen.

Vi tog efterfølgende enkelte detaljer ud og talte om dem. Til gavn for dem, der er meget detaljeorienteret og dem der lærer bedst ved at lytte.

2: Find løsninger:

Vi sætter gang i første forberedelses spil/øvelse, som er en relativ simpel øvelse 3v3, hvor det ene hold er fanget i ubalance centralt i banen. Her giver vi først spillerne lov til selv at finde løsninger selv, til gavn for de “gøre drengene”, som lærer mest i helheder og som gerne selv vil finde løsninger.

Derefter stopper vi op, hvor der bliver talt om helt konkrete løsningsmuligheder, til gavn for de “detaljeorienterede” “høre drenge”, vi arbejder videre med løsningerne i spillet til gavn for “gøre drengene”.

Vi går over og spiller 5v5, hvor hvert hold har en spiller over midt, som ikke må score. Netop for at arbejde videre i helheden, men stadig få en del af de situationer, vi har øvet os i til gavn for både de helheds- og detalje-orienterede “gøre drenge”.

3. Tal om løsningerne:

For at opretholde intensitet i spillet og i de omstillingssituationer, der opstår, har vi mange korte pauser, hvor drengene samlet i deres hold og via en taktiktavlet taler løsninger igennem, hvor der veksles imellem “frit fokus” og bindende opgaver, som fx at skulle tale om de to ting, der fungerede bedst.

4. Taktiktavlen - gør det visuelt:

Her inddrages taktiktavlen for “rører drengene”, som selv får lov til at flytte rundt på brikkerne.

Vi går til sidst over og spiller 5v5, hvor en fra det scorende hold skal ud og vende en kegle før han må være en del af spillet igen. For igen at få situationer, som dem vi startede med i forberedelsesøvelsen.

Her spiller vi noget der ligner det store spil til gavn for “helheds-drengene”, men hvor “detalje drengene” fokusere på de få fokus punkter vi har haft.

Vigtigt at kombinere læringsstilene

Vi runder afslutningsvis træningen af med igen at se videoklip og taler om det vi havde arbejdet med i løbet af træningen. Vi er i OPA godt bevidst om, at vi ikke kan køre træningspas, der tilgodeser kun en læringsstil. Men med afsæt i forskningen, hvor vi ved, at hvis børnene får mulighed for at lære på sin foretrukne måde og herefter repetere på den næstbedste måde, så lærer de bedre. Allervigtigst, de husker bedre det lærte. Derfor forsøger vi på at kombinere læringsstilene.


Mere inspiration

Integer ac vehicula eros, sed dictum sapien. Donec dignissim porttitor ante, sit amet placerat dui. Donec mollis vel arcu.