HVEM HENVENDER OPTIMIZEPERFORMANCE SIG TIL - FORÆLDRENE

Som forældre skal du være åben overfor input – og klar til at ændre på måden, som du gør tingene på i dag, hvis det er det, der skal til for at hjælpe dit barn. Vi tager altid afsæt i jeres families værdier og jeres søns personlighed.

Der har aldrig været bedre muligheder for at realisere sit potentiale ude i de danske licensklubber, men miljøet derude er som oftest meget kompetitivt. Samtidig er det generelt anerkendt, at miljøet er den mest afgørende faktor i forhold til, om man får forløst sit potentiale eller ej. Derfor tror vi i Optimize Performance på, at vi ved at kigge på HELE miljøet omkring dit barn og skabe de optimale rammer for det, dels kan udvikle de fodboldfaglige færdigheder, og dels kan ruste barnet til den virkelighed, han eventuelt vil blive mødt af, når han skal stifte bekendtskab med licensklubberne.

Forældreuddannelse og vejledning er for os en meget overset del af talentudviklingen i Danmark. Forældrene er i en stor del af livet dem, som har mest indflydelse på spilleren og hans (ud)dannelse. Hermed også holdninger, vaner og evner. Skal dit barn have de optimale betingelser, så skal du som forælder have en solid viden om de mekanismer, der er i fodboldens verden og redskaber, som gør dig i stand til at støtte og hjælpe dit barn udenfor banen.

Som “autodidakt” forælder, skal du evne at støtte bedst muligt om dit ambitiøse barn, samtidig med at du skal passe et arbejde, sørge for søskende, handle ind, lave mad, hjælpe med lektier, og agere chauffør. Det kan være svært at nå – og svært at overskue, hvordan du gør det bedst muligt.

Individuel sparring og uddannelse af forældre

Derfor tilbyder Optimize Performance individuel sparring og uddannelse af forældre. Du kan trygt henvende dig til os, hvis du er forælder til et ambitiøst barn - og du gerne vil være sikker på:

  • Hvordan du støtter dit ambitiøse barn bedst muligt
  • Hvornår du skal skubbe, pace og gå ved siden af dit barn.
  • Hvordan du håndterer dit barns op og nedture
  • At dit barn er i det rigtige miljø, som stimulerer hans udvikling bedst muligt
  • At du kommer med viden, så du kan stille kritiske/uddybende spørgsmål til de beslutninger, der bliver truffet i dit barns klub - og dermed har stor indflydelse på dit barns udvikling
  • Hvornår det er på tide med et klubskifte - og til hvilken klub det er bedst for netop dit barn at flytte til
  • At have en objektiv person at spille bold med, som kender mekanismerne i eliteidrætten, især når tingene er svære
  • Hvordan man begår sig i et elitemiljø, hvor der er rigtig mange modstridende interesser
  • At du kan håndtere agenter
  • At I som familie trives i en hverdag, hvor der er balance imellem familieliv, søskendes interesser, din egne fritidsinteresser, og det at være en familie
  • At andre har en forståelse for, hvorfor I som familie bruger så meget tid på jeres barn/børns idræt 

Selvfølgelig med afsæt i jeres familie og jeres værdier.

Fodboldspillerens mikromiljø

Illustration viser at fodboldspillerens mikromiljø er komplekst.

Derfor er det egentlig ikke så underligt, hvis det en gang imellem kan være svært at gennemskue, hvad du som forælder skal gøre, og hvordan du skal forholde dig.  

Hvad skal du være opmærksom på? 

  • Interessenterne i spillerens mikromiljø er dynamiske og afhænger af mange faktorer, som har forskellig betydning for barnet i forskellige perioder af hans liv
  • Modellen illustrerer Optimize Performances økologiske og holistiske tilgang til talentudvikling, hvor vi tror på, at miljøet har en større betydning for, om individet når et ”ekspertniveau” end de medfødte gener
  • Jo, yngre spillerne er, jo større er behovet for, at forældrene har viden, værktøjer og selvindsigt til at kunne løfte den store og betydningsfulde rolle, de har, i forhold til barnets udvikling. Spillerens alder har ligeledes indflydelse på, hvilke værktøjer forældrene har brug for


KONTAKT

Optimize Performance

Skellet 5

8382 Hinnerup

e-mail
Telefon